Om ilære.dk


Hvad er ilære.dk?
Platformen ilære.dk samler Djurslands virksomheder, der byder sig til som elevplads, læreplads eller praktikplads. Vi kalder dem Djurslands Attraktive Virksomheder. På ilære.dk kan man samtidig finde al information om de forskellige erhvervsuddannelser, herunder hvilke skoler, man kan tage uddannelsen på.
Det særlige ved ilære.dk er, at udgangspunktet er ung-til-ung kommunikation i video-format. Supplereret af den elev- eller lærlingeansvarlige, er det således virksomhedens elev eller lærling, der fortæller om virksomhedens særkende og kultur, samt hvad arbejdet og dagligdagen indebærer.
Kan din virksomhed blive optaget på ilære.dk?
Du kan få din virksomhed optaget på ilære.dk, hvis din virksomhed er:
- Er beliggende på Djursland – og
- Er godkendt til at tage elever og lærlinge – eller
- Er ”Garantivirksomhed”
I løbet af 2025 vil være 75 virksomheder på ilære.dk, og ved udgangen af 2026 vil der være 150, repræsenterende de forskellige brancher på Djursland.
Kontakt projektkoordinator og digital konsulent Steffen Poulsen, hvis du ønsker at blive optaget på ilære.dk.
Fordelene ved ilære.dk
- Virksomhederne bliver fremstillet samlet som Djurslands Attraktive Virksomheder, så søgningen til den enkelte virksomhed bliver større
- Platformen bliver anvendt af vejledere og skoler på Djursland
- Virksomhederne vælger selv hvilken type praktik-, elev- eller læreplads de vil modtage henvendelser omkring
- Vi giver de unge en garanti for at gennemføre deres uddannelse, og der vil på den måde blive uddannet flere faglærte på Djursland
- Platformen er lokalt forankret hos virksomhederne og erhvervsforeningen Business Djursland
Hvem bruger ilære.dk?
- Børn og unge, der har brug for at få et overblik over, hvilke virksomheder på Djursland, der kan tilbyde en elevplads, læreplads eller et kortere praktikforløb.
- Vejledere i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne som en guide til at hjælpe elever i praktik.
- Jobkonsulenter i Norddjurs Kommunes Ungeindsats bruger platformen som et værktøj til at hjælpe ledige unge ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.